Frihedsgudinden     Modulopgave Fw1

Udarbejdet af:
Jochen Hell, Line Hansen17 og Rikke Glaring1

    Frihedsgudinden

Pædagogiske fordele og ulemper ved et lærerfremstillet websted

At bruge et lærerfremstillet websted som ressource ved et projekt eller emnearbejde har efter vores mening mange fordele - især for eleverne (fordele, ulemper og krav til lærerne diskuteres i afsnittet om krav til lærerteamet). På denne måde får eleverne nemlig meget frie tøjler for at vælge, hvordan, hvornår og på hvilken måde de vil arbejde med emnet.

Eleverne bestemmer selv, hvad tid på dagen de vil mødes og er ikke afhængig af bibliotekets og/eller skolens åbningstider. Nettet har åbent 24 timer i døgnet, så der er masser af tid til at søge efter oplysninger, og de kan skrive i logbogen, hvis de har brug for hjælp. Det betyder altså at eleverne faktisk arbejder på flekstid.

Mange elever vil sikkert nyde at arbejde på denne måde, men der er også en chance for, at nogen ikke får lavet så meget, som de burde/kunne. Når man har så frie tøjler, er det jo let at udsætte noget til et senere tidspunkt, som så igen kan udsættes til et senere tidspunkt osv.

Det er derfor meget vigtigt, at eleverne mindst et par gange og gerne en gang om dagen, runder skolen og får en snak med lærerne. På den måde kan læreren vejlede og fungere som igangsætter samt hjælpe de elever, der enten har svært ved at komme i gang eller er gået i stå.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til indholdsfortegnelsen         Til Rikke Glarings hjemmeside         Til næste side Næste side