Hold 4: Line Hansen17, Jochen Hell og Rikke Glaring1

Stor modulopgave C1


Redegørelse og begrundelse for valg af emne

Vi har valgt at arbejde med emnet „opdagelsesrejsende”, fordi emnet lægger op til at arbejde tværfagligt, og fordi der kan indgå mange aspekter i dette emne. Vi mener desuden, at emnet kan pirre elevernes nysgerrighed, både fordi det er spændende at rejse, men også fordi der her faktisk er tale om nogle mennesker, der havde både mod, styrke og vilje til at udforske og opdage verden på egen hånd.

Beskrivelse af klassen og dens IT-faglige forudsætninger

Arbejdet med emnet tager udgangspunkt i en 6. klasse på Christianshavns Skole. Klassen består af 24 elever (10 drenge og 14 piger). Eleverne har alle sammen prøvet at surfe på internettet, men de fleste har ikke rigtigt prøvet at surfe efter noget konkret. Langt de fleste ved heller ikke hvad en søgemaskine egentlig er eller hvordan den fungerer. De vil altså få behov for at lære nogle begreber for det „at søge på nettet”.

Oversigt over søgefaciliteter og -begreber der præsenteres for eleverne

Beskrivelse af begrebernes indførelse i praksis

Når vi introducerer de ovenstående begreber for eleverne vil det forgå i skolens store computerrum, hvor der 15 computere. Vi vil opdele eleverne i to hold, således at hver elev har sin egen computer.

Vi starter med at præsentere begrebet „browser” for eleverne. Vi vil forklare dem, at man er nødt til at have et program på sin computer, der kan hjælpe en til at kommunikere med internettet. Dette kommunikationsprogram kaldes for en browser. To gode og velkendte eksempler på dette er „Netscape” og „Internet Explorer”.

Vi går derefter videre med begrebet „søgemaskine”. Vi forklarer eleverne at man bruger en søgemaskine til at søge efter oplysninger m.m. på nettet. Når det er sagt beder vi eleverne om åbne Netscape eller Explorer. Vi fortæller dem dernæst, at de nu skal til at prøve at søge efter lidt forskelligt på nettet. Vi beder derfor eleverne om at indtaste „www.jubii.dk” oppe i adresselinien. Vi vælger at tage udgangspunkt i denne søgemaskine for at illustrere det, vi bagefter skal snakke om, frem for at gøre det omvendt. Senere kan eleverne så frit vælge, hvilken søgemaskine, de vil gøre brug af.

Vi udleverer nu en liste (Se bilag 2) med ca. 10 ord/begreber som eleverne skal prøve at søge efter. I første omgang beder vi dem om kun at benytte linien, hvor man selv kan indtaste et søgeord.

Når alle er færdige tager vi en kort snak om, hvor mange søgeresultater/hits, de fandt på de forskellige ord.

Vi beder dem nu om at søge på de samme ord ved hjælp af indekset neden under søgeordslinien – altså en kategoribaseret søgning. Hvis de f.eks. skal finde noget om „Michael Jackson”, er de nu nødt til først at gå ind under musik, dernæst under udenlandske fansider og til sidst kan de så vælge Michael Jackson. Vi kigger så endnu en gang på hvor mange søgeresultater/hits, de fandt på de forskellige ord.

Vi tager derefter en snak om fordele og ulemper ved de to forskellige måder at søge på. I denne snak vil vi også kort komme ind på forskellen på et redigeret indeks og et automatisk indeks. Vi vil forklare eleverne, at man, i de søgemaskiner, der gør brug af et redigeret indeks, har en slags „bibliotekar”, der undersøger og kategoriserer webstederne. Dette medfører, at kvaliteten af de sider, man kan finde i disse søgemaskiner, ofte er væsentligt højere end hos de søgemaskiner der benytter sig af et automatisk indeks.

Vi forklarer eleverne, at ved et automatisk indeks er „bibliotekaren” erstattet af en robot (også kaldet søgerobot) eller et program, der finder sider, der matcher søgeordet, hvilket i sig selv ikke føles så forskelligt fra den anden type. Men ved denne søgetype er der ingen kategorier, som man kan gøre brug af, og man kan altså ikke se, hvilken kategori de enkelte søgeresultater hører under. Der vil derfor ofte være langt flere (og ofte mange ubrugelige) søgeresultater/hits ved en sådan søgning.

I forbindelse med snakken om indekseringsforskelle snakker vi også om andre søgemaskiner og om hvor stor forskel, der kan være i antal af hits på et ord hos forskellige søgemaskiner. Vi kommer også komme ind på et par portaler. Vi vil kun kort forklare eleverne, hvad en portal faktisk er, da vi ikke mener, at dette er så vigtigt for eleverne at vide på nuværende tidspunkt.

I denne introduktion til søgning på nettet vil vi desuden gennemgå en liste med gode råd til, hvad man kan gøre, når man får problemer med en søgning. Et problem kunne f.eks. være, at man får alt for mange søgeresultater/hits på et søgeord. Listen vil blive udleveret til eleverne, så de altid kan hente råd og vejledning her, hvis lærerne ikke har tid til at hjælpe, eller hvis de bare vil prøve selv. Se denne liste på bilag 3.

Vi slutter af med at udlevere en liste til hver elev med adresser på danske søgemaskiner, to danske portaler, et par udenlandske søgemaskiner (sidstnævnte er primært til de elever, der er gode til engelsk, eller til de elever, der ikke kan finde noget om deres opdagelsesrejsende på de danske søgemaskiner) samt et meget benyttet udenlands opslagsværk, som for nogle (igen især de elever, der er gode til engelsk) kan blive aktuelt. Se et eksempel på denne liste på bilag 1.

Når den praktiske del af introduktionen er overstået tager vi fat på en meget vigtig debat sammen med eleverne. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at de ting (tekster m.m.), man finder på nettet ofte er skrevet af almindelige mennesker. Dette medfører, at alt hvad man finder på nettet kan indeholde fejl eller være decideret opspind. Man er altså nødt til at forholde sig meget kritisk til tekster m.m. man finder på nettet, og det vil derfor være en god ide at slå efter og tjekke oplysningerne i en bog.

Der findes selvfølgelig sider, der er mere „troværdige” end andre, f.eks.: Bibliotekernes artikelsamlinger, avisernes sider, ministeriernes sider m.m. det vil alligevel være på sin plads at tage en diskussion med eleverne om dette, da det jo altid er fornuftigt at forholde sig kritisk til det, man læser.

Undervisningsforløbet i praksis

Vi forestiller os at forløbet afvikles som et projekt i en fordybelsesuge samt i ugen op til. I ugen op til bruges kun dansk-, engelsk- og historietimerne til at arbejde i. I selve fordybelsesugen er der to lærere (dansk- og engelsklæreren) tilstede i alle timer og eleverne arbejder med emnet i alle timer. Eleverne opdeles i seks grupper. Hver gruppe vælger en kendt opdagelsesrejsende, således ingen grupper arbejder med den samme person. Projektet afsluttes med gruppefremlæggelser for klassen.

I ugen op til fordybelsesugen introducerer vi ovenstående forløb for eleverne. I denne periode får de også mulighed for at søge viden andre steder, således at de ikke skal bruge tid på biblioteksbesøg m.m. i selve fordybelsesugen. Eleverne har ligeledes god mulighed for at læse en masse om deres opdagelsesrejsende i denne uge.

I selve fordybelsesugen arbejder eleverne videre med at søge viden om deres emne, men nu arbejder de også på at få et produkt færdigt. Både dansk- og engelsklæreren er hele tiden til stede, så eleverne kan få vejledning og hjælp med deres emne og med eventuel hjælp til at oversætte engelske tekster.

Den sidste dag i fordybelsesugen fremlægger grupperne for hinanden og derefter evalueres forløbet sammen med eleverne.

Eksempel på søgeopgaver

Se bilag 2.

Liste med gode råd om søgning på nettet

Udover en liste med egnede søgemaskiner m.m. udleverer vi desuden en liste med gode råd ved søgning på nettet til eleverne. Se denne liste på bilag 3.

Eksempel på søgeord ordnet i hierarki

Kunst & Kultur - Musik - Fansider, udenlandske - Michael Jackson

Oversigt over hits på tre forskellige søgemaskiner

Ved en søgning på „opdagelsesrejsende” i henholdsvis Jubii, AltaVista, Google og Yahoo Danmark, får man følgende antal søgeresultater/hits:

Søgetjenester:

Jubii

Jubii Super Søger

AltaVista

Google

Yahoo Danmark

Antal hits: 1 10 562 516 138

Søgningen ovenfor er foretage d. 26. september 2000. Resultaterne kan variere fra dag til dag, da der hele tiden kommer nye steder til, ligesom nogle steder kan falde fra.

En liste som ovenfor kunne eventuelt uddeles til eleverne, så de kunne registrere, hvor mange hits de havde hos de forskellige søgetjenester i deres søgeopgaver. Listen ville så ikke have nogle tal på og kunne f.eks. se sådan ud:

Søgetjenester:

Jubii

Jubii Super Søger

AltaVista

Google

Yahoo Danmark

Antal hits:          
Antal hits:          
Antal hits:          
Antal hits:          
Antal hits:          

Listens længde kan varieres efter behov. Hvis man valgte at bruge den til elevernes søgeopgave, skulle der selvfølgelig havde været nogle flere rækker i tabellen. Her er der kun medtaget nogle stykker.

Bilag

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3

Tilbage til Rikke Glarings hjemmeside.