Frihedsgudinden     Modulopgave Fw1

Udarbejdet af gruppe 4:
Jochen Hell, Line Hansen17 og Rikke Glaring1

    Frihedsgudinden

Beskrivelse af webstedets indhold i store træk

Webstedet er tiltænkt som en idebase med forslag og vejledning til emner og problemstillinger omkring racediskrimination og racisme, ligesom krav og ideer til produkter og fremlæggelser vil også være skitseret. Der vil ligeledes til de emner, hvor det er relevant, være henvisninger til egnede bøger om emnet.

Eleverne vil på webstedet kunne finde en hel del henvisninger til kendte personer og grupper m.m., der har beskæftiget sig med problematikken omkring emnet. Det kan være personer som Nelson Mandela, Martin Luther King, Black Panthers, m.fl. Vi kan nok heller ikke komme uden om at oplyse om Ku Klux Klan, som der er en del materiale om og af på internettet.

På websteder vil der desuden være ideer og henvisninger til sangere og sangtekster, der behandler emnet. Henvisninger til sider om hip hop og rap (og om kulturen bag) vil ligeledes være at finde her. Eleverne kan så låne musikken på biblioteket, hvis de vælger at tage udgangspunkt i musik.

Film, der omhandler racisme/raceproblemer - som f.eks. Boyz N the Hood, Farven lilla og Rødder er også udmærkede udgangspunkter for et projekt. Der vil derfor også være henvisninger og vejledning at hente til de elever, der vælger et sådant udgangspunkt for deres projekt.

Endelig kan eleverne vælge at gribe emnet an ud fra billeder. Der vil derfor også være henvisninger til sider om bl.a. graffiti (og kulturen bag) og "Amerikanske billeder" af Jacob Holdt.

I hele projektperioden skal eleverne skrive logbog. Som et forsøg har vi valgt at bruge en af de mange gratis gæstebøger, man kan finde på nettet, til dette formål. Det smarte ved dette er, at eleverne kan skrive deres logbøger både på skolen og derhjemme (hvis de er på nettet derhjemme), ligesom vi kan læse bøgerne både på skolen og derhjemme. Samtidig har vi alle logbøger samlet på ét sted.

En anden smart ting ved at skrive logbøger på denne måde er, at vi har valgt en gæstebog, som sender en af os en e-mail, når nogen har skrevet i den. Vi kan derfor hele tiden se, når nogen har skrevet, og vi har desuden mulighed for at slette indlæg, som ikke er relevante (eller lidt for "sjove"). Vi slipper derudover for det velkendte problem - at eleverne "smider bogen væk" eller siger, at de har afleveret den, og at det må være os, der bare ikke kan finde den...

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til indholdsfortegnelsen         Til Rikke Glarings hjemmeside         Til næste side Næste side